Din browser understøtter ikke flash. Dette kan skyldes at du ikke har installeret en flash-afspiller.

Velkommen til ny Channel Manager i Front-safe

For at sikre fortsat succes i samarbejde med vores partnere og kunder, har vi pr. 3. januar 2011 ansat Morten Klit som Channel Manager i Front-safe.

Morten er 44 år og uddannet cand. merc. i marketing og udenrigshandel. Gennem de sidste 12 år har han været beskæftiget med salg i IT branchen. Blandt andet har Morten fungeret som teknisk presales med fokus på IBM storage løsninger - og herunder Tivoli Storage.

Morten har tidligere været ansat hos Four Leaf (Arrow ECS), og har her været med til at opbygge IBM Power forretningen, hvor opgaverne har varieret fra presales til gennemførelse af forhandler-kampagner – målrettet mod forhandlernes slutkunder. I det sidste år har Morten været ansat hos B4restore som Business Unit Manager, og her har forretningsfokus været at sælge storage- og backupløsninger samt driftsaftaler. Rådgivningen har været forretningsorienteret og med mål om at give kunderne muligheden for at bevare fokus på egen kerneforretning. 

Mortens primære opgave hos Front-safe bliver sammen med vores eksisterende partnere at finde nye markedsmuligheder til fordel for partnere og slutkunder. Samtidigt skal Morten sikre, at kunder og partnere altid har lynhurtig adgang til al den hjælp, som der er brug for og adgang til information omkring Front-safe, vores løsninger og Remote Backup markedet.