17-02-2010

iAdvice udvider forretningen med Front-safe Remote Backup

iAdvice hjælper virksomheder med at implementere økonomisystemer og giver efterfølgende support – alt sammen med udgangspunkt i standardløsningen Visma Business. iAdvices grundlægger Johnny Hansen har konstateret, at der alt for ofte ikke er styr på backup hos kunderne, og iAdvice har derfor udvidet forretningen med en ekstra service – Remote Backup.

Vi arbejder til dagligt med økonomisystemet Visma Business, og oplever tit og ofte, at vore kunder ikke har styr på deres backup. Det er vigtigt, at vores konsulenter sammen med kunderne frit kan arbejde og bevare roen, hvis uheldet er ude. Det kan de kun, hvis kundens backup er intakt og professionelt sat op’, siger Johnny Hansen.

Efter et par uheldige oplevelser med datatab, som vel og mærke ikke har haft noget som helst med iAdvices arbejde hos kunden at gøre, har iAdvice nu taget sagen omkring datasikkerhed i egne hænder. Det har i denne proces været vigtigt for Johnny Hansen at finde en løsning, som på den ene side giver det højeste niveau af sikkerhed og på den anden side er indenfor økonomisk rækkevidde for slutkunderne og samtidigt ikke for ressourcekrævende for iAdvice og deres konsulenter at administrere.

Vi scannede markedet og fandt hurtigt frem til den løsning, som levede op til alle vores krav.’, begynder Johnny Hansen, og han fortsætter: ’Med Front-safe som teknisk underleverandør har vi fået en backupløsning i vores eget navn og brand, som lever op til alle de sikkerhedsmæssige krav, som vi og en eventuel IT revision stiller til backup. Front-safe går meget højt op i sikkerheden i deres løsning, og så er deres koncept skræddersyet til at fungere som teknisk underleverance til virksomheder som iAdvice.’

Front-safe er specialiserede omkring backup og recovery og er i dag teknisk underleverandør til mere end 85 danske IT forhandlere. Front-safe gennemfører hvert døgn backup af mere end 4000 servere. Løsningen er baseret på Tivoli Storage Manager software fra IBM, som på verdensplan er kendt for at yde markedets mest stabile og fleksible backup. Front-safe har på toppen af konceptet udviklet en online webportal, som giver forhandlerne adgang til selv at oprette, administrere, overvåge og fakturere egne slutkunder.

iAdvice valgte Front-safe, fordi deres opsæt er helt unikt på markedet for Remote Backup. De har ikke blot valgt at satse på forhandlerstrategien på papiret. De har taget opgaven alvorligt og udviklet et værktøj, som giver os som forhandler mulighed for selv at betjene vores kunder – både med hensyn til den tekniske del og ikke mindst når det kommer til fakturering. Med Front-safes portal har vi styr på hele konceptet og kan automatisere alt. Det nedsætter risikoen for fejl i processen og giver både vores konsulenter og slutkunderne mulighed for at koncentrere sig om det, som de i virkeligheden er bedst til. Endeligt har vi 24 timer i døgnet adgang til Front-safes support team af specialiserede og certificerede sikkerhedskonsulenter.

For Johnny Hansen og iAdvice var valget meget nemt at træffe da først mulighederne var ridset op. ’Front-safe er den helt rigtige backup leverandør til vores formål, og vi og vores kunder har ikke fortrudt dette valg et øjeblik.

Læs mere om iAdvice her:
iAdvice kan som den første Visma forhandler præsentere online demoer af Visma for Alle

iAdvice kontaktinfo:
Johnny Hansen
Tel.:      +45 70 21 34 04
Mob.:     +45 51 90 40 46
e-mail:   jh@iadvice.dk

 

Læs mere om Front-safes partnerprogram