06-01-2011
Front-safe investerer i verdenspatenteret recovery løsning
Front-safe har før nytår købt 12.5% af aktierne i virksomheden Asensus ApS og samtidigt opnået eneret på deres valideringsprodukt i Danmark. Det betyder, at vi nu vil kunne tilbyde denne ydelse til vores partnere og Remote Backup kunder til markedsgunstige priser.
Løsningen sikrer, at kunder på Remote Backup - og kunder med egen TSM backup installation - nu helt automatiseret kan få testet deres backupgrundlag én eller flere gange hver måned. På baggrund af de data, som en kunde har i sit backupgrundlag for en given server, genskabes hele serveren inklusiv operativsystem, programmer og data til en virtuel platform i Front-safes datacenter. Herefter gennemføres som option forespørgsler ned i eventuelle databaser og hele resultatet sendes automatiseret til partneren og/eller kunden, som herefter har dokumenteret, om backupgrundlaget er som forventet – og hvor lang tid restore af den samlede server tager.
Vi vil i den nærmeste fremtid sikre, at løsningen integreres i vores TSM Portal, således at der er nem adgang til at aktivere produktet for aktuelle servere.
